Differentiering #Nedslag6

#Blog 5

Differentiering #Nedslag6

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering er blevet brugt og diskuteret på lærerværelset, medier, elever og blandt forældre over det danske land i efterhånden mange år.

Men efter vores opfattelse, er det en undervisningsform, der stiller meget store krav til underviserne.

I praksis oplever de fleste lærere nok, at det at praktisere undervisningsdifferentiering er en meget tidskrævende tilrettelæggelsesform Derudover stilles der store krav til lærerne i selve undervisning i klasseværelset når de forskellige forløb sættes i gang  (Gregersen, s 139-140)

Undervisningsdifferentiering handler altså om hvornår eleverne skal være sammen om et fælles indhold, og hvornår de skal arbejde selvstændig med deres individuelle muligheder og interesser vi finder os i en spændingsfelt mellem det individuelle og kollektive ifølge (kierstein og Vestergaard 1997 : 112 )

Vores elever har meget forskellige baggrunde. Nogle har aldrig rørt en lastbil, nogle kommer fra landet, med kendskab til de store maskiner, mens andre måske er vognmands sønner, som er vokset op med opgaven (ELEVFORUDSÆTNINGER) Hvilket i sig selv kræver en del af læreren at finde den rigtige differentiering til undervisningen.

Omfangdifferentiering
-Individuelle forudsætninger (mængde)

Omfangs differentiering: elever der arbejder med mere eller mindre stof afhængig af deres individuelle forudsætninger. Nogle elever får set flere forhold om et emne end andre

Dybdedifferentiering

-Sværhedsgrad af stoffet

Dybde differentiering: sværhedsgraden kan variere fra elev til elev. Nogle kommer mere til bunds i stoffet end andre, fordi de arbejder med mere komplekse problemstillinger

Breddedifferentiering

-Forskel på omstændighederne i arbejdet med stoffet

Selve gennemgang af stoffet gentages, eller det udfolder sig i et langsommere tempo for nogle elever. Alle eleverne arbejder altså med det samme stof, men de omstændigheder hvorunder eleverne arbejder med det, er forskellige (Per Gregersen s 139)

Tempodifferentiering

- Eleverne lærer ikke i samme tempo og på samme tidspunkt. Nogle har brug for at se eller gøre det samme flere gange, før de forstår indholdet. det kunne f.eks være, at en given elev har brug for at se en distribueret video flere gange, eller holde en pause undervejs, mens andre springer noget over og hurtig går videre til det næste. Læreren kan derfor i sit læringsdesign indlejre mulighed for, at eleverne ikke er færdig med læringsprocessen på samme tid. Det er selvfølgelig urealistisk at slippe en deadlines og tidsintervaller helt, men undersøgelsesbaseret undervisning i et flipped learning-perspektiv kræver tid til fordybelse på forskellige områder, der varierer  fra elev til elev(holmboe & Hachmann s 92)

Jan Brian og Flemming